Glutenintolerance vs. cøliaki
Gluten og helbredsproblemer
Gluten er et protein, der findes i hvede, rug og byg. For de fleste mennesker er gluten helt uskadeligt, men for en voksende gruppe forårsager det ubehagelige eller direkte skadelige reaktioner. Det er dog vigtigt at skelne mellem cøliaki og glutenintolerance, da de to tilstande er fundamentalt forskellige.
Hvad er cøliaki?
Cøliaki er en autoimmun sygdom, hvor immunsystemet angriber tyndtarmens slimhinde, når du spiser gluten. Det fører til betændelse og beskadigelse af tarmvilli — de små udposninger, der optager næringsstoffer. Over tid kan ubehandlet cøliaki resultere i alvorlig næringsstofmangel.
Symptomer på cøliaki
- Kronisk diarré eller forstoppelse
- Oppustethed og mavesmerter
- Træthed og energiløshed
- Jernmangelanæmi
- Vægttab eller vækstforstyrrelser hos børn
- Hudlidelsen dermatitis herpetiformis (kløende udslæt)
- Knogleskørhed (osteoporose)
- Nedsat fertilitet
Bemærk, at mange voksne med cøliaki har milde eller atypiske symptomer, hvilket gør diagnosen vanskelig.
Hvor udbredt er cøliaki?
Cøliaki rammer cirka 1 % af den danske befolkning, men mange er udiagnosticerede. Det anslås, at op mod 75 % af de ramte ikke kender til deres sygdom.
Hvad er glutenintolerance?
Non-cøliaki glutenfølsomhed (NCGS) giver lignende mave-tarm-symptomer som cøliaki, men uden den autoimmune skade på tarmen. Der er ingen anerkendt biomarkør for tilstanden, og diagnosen stilles ved at udelukke cøliaki og hvedeallergi.
Symptomer på glutenintolerance
- Mavekneb og oppustethed
- Diarré eller forstoppelse
- Hovedpine og hjernetåge
- Træthed
- Led- og muskelsmerter
- Symptomerne forbedres ved glutenfri kost og vender tilbage ved glutenindtag
Vigtige forskelle
| Faktor | Cøliaki | Glutenintolerance |
|---|---|---|
| Type | Autoimmun sygdom | Funktionel lidelse |
| Tarmskade | Ja (villi-atrofi) | Nej |
| Blodprøve (tTG-IgA) | Positiv | Negativ |
| Genetisk markør (HLA-DQ2/DQ8) | Til stede hos 95 %+ | Kan være til stede, men ikke krævet |
| Langsigtede komplikationer | Knogleskørhed, anæmi, tarmkræft | Ingen kendte |
| Behandling | Streng livslang glutenfri kost | Reduktion af glutenindtag |
Hvordan stilles diagnosen?
Test for cøliaki
- Blodprøve: Screening for antistoffer mod vævstransglutaminase (tTG-IgA). Denne test kan tages som hjemmetest.
- Tarmbiopsi: Ved positiv blodprøve henviser lægen til en gastroskopi, hvor en vævsprøve fra tyndtarmen bekræfter diagnosen.
Vigtigt: Du skal spise gluten i mindst 6 uger inden testen for at få et pålideligt resultat. Stop aldrig gluten inden udredning.
Test for glutenintolerance
Der findes ingen specifik test for glutenintolerance. Diagnosen stilles ved:
- At udelukke cøliaki via blodprøve og eventuelt biopsi
- At udelukke hvedeallergi via IgE-test
- En eliminations- og provokationsperiode under vejledning
Behandling og kost
Cøliaki
Streng livslang glutenfri kost er den eneste behandling. Selv små mængder gluten kan forårsage tarmskade — også uden symptomer. Det kræver opmærksomhed på krydsforurening og skjult gluten i forarbejdede fødevarer.
Glutenintolerance
Mange oplever, at en reduktion i glutenindtag er tilstrækkelig. En streng glutenfri kost er sjældent nødvendig, og tærsklen for symptomer varierer fra person til person.
Ofte stillede spørgsmål
Kan en hjemmetest vise, om jeg har cøliaki?
Ja, hjemmetests for cøliaki måler tTG-IgA-antistoffer og kan give en indikation. Et positivt resultat bør altid bekræftes med en læge og eventuelt en tarmbiopsi.
Bør jeg starte glutenfri kost, inden jeg testes?
Nej. Hvis du fjerner gluten inden testen, kan resultatet blive falsk negativt. Spis din normale kost med gluten i mindst 6 uger inden testning.
Kan børn have cøliaki?
Ja, cøliaki kan debutere i enhver alder, inklusiv tidlig barndom. Symptomerne hos børn inkluderer ofte dårlig vækst, oppustet mave og irritabilitet.
Er glutenfri kost sundere for alle?
Nej, for raske mennesker giver en glutenfri kost ingen dokumenteret sundhedsfordel. Glutenfrie produkter kan endda indeholde mere sukker, fedt og færre fibre end almindelige produkter.
Denne artikel er kun til information og erstatter ikke professionel medicinsk rådgivning. Kontakt din læge, hvis du mistænker cøliaki eller glutenintolerance.