Laktoseintolerance: Test og håndtering
Hvad er laktoseintolerance?
Laktoseintolerance skyldes nedsat produktion af enzymet laktase i tyndtarmen. Laktase nedbryder laktose (mælkesukker) til glukose og galaktose, som kroppen kan optage. Når laktasen er utilstrækkelig, passerer ufordøjet laktose til tyktarmen, hvor tarmbakterier fermenterer det og danner gas, syrer og væske.
Det er vigtigt at skelne laktoseintolerance fra mælkeallergi, som er en immunologisk reaktion mod mælkeproteiner og en helt anden tilstand.
Typer af laktoseintolerance
Primær laktoseintolerance
Den mest almindelige type. Laktaseproduktionen falder gradvist efter den tidlige barndom. Det er genetisk betinget og rammer op til 10-15 % af den nordeuropæiske befolkning og langt flere i andre dele af verden.
Sekundær laktoseintolerance
Skyldes skade på tyndtarmens slimhinde, fx efter mave-tarm-infektioner, cøliaki eller Crohns sygdom. Denne type kan være midlertidig, og laktaseproduktionen kan genoprettes, når den underliggende årsag behandles.
Medfødt laktoseintolerance
En sjælden genetisk defekt, hvor barnet fødes uden evne til at producere laktase. Kræver laktosefri kost fra fødslen.
Symptomer
Symptomerne opstår typisk 30 minutter til 2 timer efter indtagelse af laktoseholdige fødevarer:
- Oppustethed og luft i maven
- Mavekneb og kramper
- Diarré eller løs afføring
- Kvalme
- Rumlen i maven
Symptomernes sværhedsgrad afhænger af mængden af laktose, du spiser, og dit individuelle niveau af laktaseproduktion.
Testmuligheder
Hydrogen-pustetest
Guldstandarden for diagnostik af laktoseintolerance. Du drikker en laktoseopløsning, og din udåndingsluft måles over 3-4 timer. Forhøjet hydrogen i udåndingsluften indikerer malabsorption af laktose.
Genetisk test
En DNA-test kan påvise de genetiske varianter, der er forbundet med primær laktoseintolerance (LCT-genet). Denne test kan tages som hjemmetest via en spytprøve eller blodprøve fra fingerspidsen.
Eliminationsdiæt
En praktisk tilgang: Fjern alle laktoseholdige fødevarer i 2-3 uger og observer, om symptomerne forsvinder. Genintroducer derefter laktose gradvist. Denne metode er enkel, men ikke lige så præcis som de ovennævnte tests.
Blodprøve
En laktosebelastningstest, hvor blodsukkeret måles efter indtagelse af laktose. Manglende stigning i blodsukkeret tyder på, at laktosen ikke nedbrydes og optages korrekt.
Håndtering af laktoseintolerance
Kostreduktion fremfor elimination
De fleste laktoseintolerante kan tåle små mængder laktose. Det er sjældent nødvendigt at fjerne al mælk og mejeriprodukter. Faste oste (fx parmesan og cheddar) og fermenterede mejeriprodukter (yoghurt) indeholder mindre laktose og tåles ofte godt.
Laktasepiller
Laktasetilskud kan tages inden måltider med laktose. De supplerer kroppens egen laktaseproduktion og kan reducere symptomer betydeligt. De fås i håndkøb.
Laktosefrie alternativer
Der findes et bredt udvalg af laktosefrie mejeriprodukter i danske supermarkeder. Plantebaserede alternativer (havre-, soja-, mandeldrik) er også en mulighed, men tjek at de er tilsat calcium og D-vitamin.
Calcium og D-vitamin
Hvis du reducerer dit mejeriindtag væsentligt, er det vigtigt at sikre tilstrækkeligt calcium- og D-vitaminindtag fra andre kilder eller tilskud for at forebygge knogleskørhed.
Ofte stillede spørgsmål
Er laktoseintolerance det samme som mælkeallergi?
Nej. Laktoseintolerance er en enzymmangel og giver mave-tarm-symptomer. Mælkeallergi er en immunreaktion mod mælkeproteiner og kan give hudsymptomer, vejrtrækningsbesvær og i sjældne tilfælde anafylaksi.
Kan man udvikle laktoseintolerance som voksen?
Ja, primær laktoseintolerance udvikler sig typisk gradvist i ungdomsårene eller voksenalderen, da laktaseproduktionen naturligt falder.
Kan børn have laktoseintolerance?
Primær laktoseintolerance er sjælden hos børn under 5 år. Sekundær laktoseintolerance kan dog forekomme midlertidigt efter mave-tarm-infektioner.
Hvor meget laktose kan man typisk tåle?
De fleste laktoseintolerante kan tåle 12-15 gram laktose dagligt (svarende til et glas mælk), især fordelt over dagens måltider.
Denne artikel er kun til information og erstatter ikke professionel medicinsk rådgivning. Kontakt din læge, hvis du har vedvarende mave-tarm-symptomer.